Jeg er gammel nok til at have brugt analogt udstyr – altså de gamle filmkameraer hvor de skulle fremkaldes. Men det er mange år siden og jeg kan nærmest ikke huske hvordan det hele virkede.
Men efter mit skifte til Fuji er jeg løbet ind i nogle mennesker som stadig bruger analogt udstyr og det lader til stadig at være populært – ja det er mega hipster.
Så da muligheden var der for at jeg kunne komme ind i det så greb jeg chancen. En hurtig og impulsiv beslutning gjorde at jeg fik fingrene i et Pentax K1000 – et vanvittigt populært kamera produceret fra 1976 til 1997.
Ud fra hvad jeg har kunnet google mig frem til er det nærmest grundstenen i mange unges undervisning i foto i deres High School år. Uhyre simpelt kamera som stadig den dag i dag er populært.
Sammen med kameraet fik jeg et par film og jeg har netop hentet den første film fra fremkaldelse – spændende. Sjovt som det er så har jeg været meget længe om at skyde min første rulle film. 36 billeder er ikke noget problem for mig at tage på en tur med mit digitale kamera men det analoge her har vist sig at være lidt mere af en udfordring.
Så jeg kan godt forstå hvorfor mange mennesker tilbage i film-tiden havde både sommerferie, fødseldag og juleaften på samme rulle film.
Spændende nok så er første film blevet indleveret til fremkaldelse og print – det tog også kun en måned at tage 36 billeder. Jeg har haft kameraet med på forskellige ture så der er alt fra portrætter, landskabsbilleder og familiebilleder.
Ventetiden er ulidelig når man ikke har nogen idé om hvilke billeder er blevet til noget og hvilke der ikke er. Er alle billeder ødelagt fordi jeg ikke har indstillet kameraet ordentligt eller er der faktisk kommet noget godt ud af det ?
Skulle det gå hen og blive en succes så er en ny verden åbnet for mig og mon ikke der skal bruges noget mere tid på det ? De analoge billeder har et look som jeg faktisk rigtig godt kan lide – det bringer minder tilbage fra min barndom.